Det selvhelbredende menneske

Fra naturen er vi begunstiget med kræfter, der af sig selv kan bringe os i balance, når noget for en stund har forrykket sig i krop eller sind. Hele vores fysiologiske, energetiske, mentale og åndelige væsen er eet sammenhængende selvhelbredende hele, der er i stand til at genoprette ligevægten på alle niveauer – udskille affaldsstoffer, fravælge degenererede celler, reparere vævsskader, bringe os ind og ud af søvnen, give os impulser til kamp eller flugt, minde os om at spise og drikke, elske og lege, bringe tårerne frem, når tab skal heles, gøre os i stand til at åbne hjertet og lade tilgivelse bane vej for fred og forsoning og sende drømme til os, som kan vise vej til sandhed og mening.

Men hvis belastningen er større end bærekraften, begynder de kroniske ubalancer at melde sig. Hvis indtaget af giftstoffer bliver konstant – det være sig fysisk eller som begrænsende tankeformer, destruktive følelser, chok, ukærlige relationer, stress og afmagt – så kan de selvhelbredende kræfter blokeres og livsenergien, troen, kærligheden og håbet stagnere med diverse sygdomme til følge. Vi mister livsvilje, udvikler symptomer og taber gejst, frihedsfølelse og følelsen af at være forbundet med livet.

Hvis det sker, må vi som menneske selv tage ansvar for helbredet og blive bevidst om at tilvejebringe nye muligheder for de selvhelbredende kræfters virke. Vi må skabe forandringer, fysisk, psykisk, åndeligt og i vore omgivelser.